onsdag den 7. januar 2015

Ellevte logbog d. 7/1
(Tre moduler)

I dag har vi fået samlet op på vores lektier fra juleferien og vi er godt i gang med rapportskrivningen.
Som det første i dag har samledes vi, hvor Even og Henrik fortalte omkring at brainstorm af vores produkts udseende. Det har vi fulgt op på og har nu lavet skitser og udvalgt den bedste. Vi regner med næste gang skal bruges på rapportskrivning og udarbejdelse af arbejdstegninger.



onsdag den 17. december 2014

Tiende logbog d. 17/12
(Fire moduler)

Denne onsdag har vi brugt de fire moduler på at idégenere. Vi har brainstormet vores produkt igen og igen. Skrevet fordele og ulemper for hver af vores idéer og derefter begyndt at udelukke nogle af vores forslag. Det er nu lagt ind på siden og på den måde kan i nu se, hvad vi har gang i! Vi har igen rettet i vores projektbeskrivelse, uddybet lidt forskellige steder, samt skrevet kilder ned til det. Gruppen er begyndt at analysere vores problem en gang til dog lidt dybere, som noget af det første i dag har vi udsendt et spørgeskema på lectio. Begrundelsen for at lave et spørgeskema er at, selvom vi har en idé om de unges forbrug, har vi brug for nogle statistikker til at underbygge det i vores rapport senere. Da alle ikke har haft mulighed for at svare endnu, har vi måtte vente med at analysere på skemaet. Det betyder at vi må gøre det i ferien.

God jul til alle :-) !!

onsdag den 10. december 2014

Niende logbog d. 10/12
(Fire moduler)

Dagen startede med et oplæg fra Even og Henrik omkring forskellige former for data, herunder interview, spørgeskema, hvor han viste os Google Analyse. Et program vi regner med at bruge senere. Gruppen har i dag skrevet spørgsmål til et spørgeskema, samt skrevet til Mariager fjord renseanlæg og håber på vi får svar til næste gang. Herudover har vi rettet i vores indledning og haft samtale med Even, hvor vi fik at vide vi skulle omskrive lidt af vores projektbeskrivelse, hvilket vi også har gjort! Endnu en ting der har været på vores dagsorden, var at skrive kriterierne ned for vores produkt. Det er også blevet gjort samt lagt op på vores side, der tilføjes lidt hist og her en gang imellem...

onsdag den 3. december 2014

Ottende logbog d. 03/12
(Fire moduler)

De fire timer i dag er blevet brugt på at skrive indledningen. Vi er kommet et godt stykke og regner med at ligge sidste hånd på den næste gang. Vi startede med et oplæg omkring om bl.a. Data indsamling og hvordan man skriver en god indledning, vi har derfor været godt rustet! Derudover har vi startet rapporten op og afleveret vores færdige projektbeskrivelse.

onsdag den 26. november 2014

Syvende logbog d. 26/11
(Fire moduler)

Vi har i dag brugt tiden på at skrive produktkoncept, vi har fundet en idé vi tænker, vi bygger videre på. Vi har diskuteret værksteder og er nået frem til, at det bliver metal eller plastik, vi skal arbejde med. Derudover har vi skrevet projektbeskrivelse og problemformulering færdig og selvfølgelig lagt det ind på siden :) Vi har udbygget vores kildeliste og kan konkludere, at vi har fået krydset en masse af på vores tidsplan!

fredag den 21. november 2014

Sjette logbog d. 21/11
(Et modul)

Timen i dag har vi brugt på at diskutere vores problemformulering. Derudover har vi rettet i vores projektbeskrivelse samt snakket en masse omkring ideer og løsninger på forskellige opstillede problemer, selvfølgelig indenfor vores overemne: Energi og omstilling!

onsdag den 19. november 2014

Femte logbog d. 19/11
(Fire moduler)

Dagen i dag er gået med, at skrive samt ligge vores gruppekontrakt op som side og tilføjet til bloggen. Vi følger nu også: 2.g teknologi og 2 andre interessante grupper. Udover det har vi lavet tidsplan, problem træ version 2,0 er blevet færdig gjort og projektbeskrivelse er opstartet, det samme med problemformulering. Vi har også rettet nogle fejl på bloggen angående vores billeder :)